Om SikkerHverdag.dk

På SikkerHverdag.dk er viden og gode råd om børnesikkerhed samlet ét sted
for at gøre det nemmere for dig at skabe sikre rammer for børn.

Al viden samlet ét sted

Børn er nysgerrige og udforsker hele tiden verden omkring dem. Men med eventyrlyst kommer også risikoen for ulykker. På sikkerhedsportalen SikkerHverdag.dk er viden og råd inden for alle emner af børnesikkerhed samlet, så du kun skal lede ét sted. Her kan du bl.a. finde viden om sikkerhedsstandarder, lovkrav, anbefalinger og gode råd, som skal gøre det nemmere at forebygge ulykker for børn.

Rådene er opstillet som korte artikler og opdelt i forskellige kategorier for at gøre det nemt og overskueligt for dig at finde lige præcis de råd, du har brug for.

Samarbejde og støtte

SikkerHverdag.dk er udviklet af Børneulykkesfonden med støtte fra Sundhedsstyrelsen. De faglige emner er udviklet og kvalitetssikret i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen, Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen. Hvert enkelt samarbejdspartner har  kvalitetssikret artikler, der falder inden for deres ansvarsområde.

Flere forskellige organisationer har desuden bidraget med viden og sparring inden for deres fagområde, herunder bl.a. Hovedstadens Beredskab, DGI, Rådet for Større Badesikkerhed, Danmarks Skiforbund, Dansk Ride Forbund, Forbrugerrådet TÆNK, Økologisk Landsforening og Miljømærkning Danmark. Tak for hjælpen!

Både til privat- og fagpersoner

SikkerHverdag.dk er både til dig, der er forælder eller bedsteforælder, men også til dig, der til daglig arbejder med børn og børns sikkerhed, f.eks. pædagoger, lærere, sundhedsplejersker mv.

Ekspertpanelet

Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål på SikkerHverdag.dk, kan du spørge Ekspertpanelet.
Læs mere her

Mere fra SikkerHverdag.dk

Følgende sider er en del af SikkerHverdag.dk

Presse og kontakt

Har du forslag til artikler, spørgsmål eller pressehenvendelser, kan du kontakte os her:

Presse og kontakt

SikkerHverdag.dk er udviklet af Børneulykkesfonden i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet.