Skateboard

Skateboard

En ny bølge har ramt Danmark. Waveboards, streetboards, longboards og pennyboards. Kært barn har mange navne, men fælles for dem alle er, at de er en variation af det klassiske skateboard, og så er de blevet utrolig populære igen inden for de seneste år. Her kan du blive klogere på, hvad du skal være opmærksom på, inden dit barn ruller afsted. 

Lovgivning

Det er ikke tilladt at bruge skateboard på vejbanen eller cykelstier. Hvis du kører på et ikke-motoriseret skateboard, betragtes du som gående og skal derfor færdes de steder, hvor man færdes som fodgænger. Det er selvfølgelig også lovligt at benytte skateboard i skaterparker. 

Sikkerhedsudstyr

Det er vigtigt at bruge det rigtige sikkerhedsudstyr, såsom hjelm, albue-, håndleds- og knæbeskytter. De hyppigste ulykker ved brug af køretøjer såsom skateboards er hjernerystelse og skader på håndled og underarm, men disse ulykker kan heldigvis forebygges ved brug af det rette sikkerhedsudstyr.

Undgå ulykker på skateboard

  • Brug det rigtige sikkerhedsudstyr: hjelm, albue-, håndleds- og knæbeskytter.
  • Sørg for, at sikkerhedsudstyret passer til barnet og sidder korrekt.
  • Tjek udstyret jævnligt – slidte hjul kan gøre skateboardet farligt.

 

SikkerHverdag.dk er udviklet af Børneulykkesfonden i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet.