
Selvom mange ikke tænker over det, så er reflekser faktisk næsten lige så vigtige som lygter. Det skyldes, at bilisterne ofte ser reflekserne tydeligere end cykellygterne, når bilens stærke lys rammer en cykel. Cyklen skal være udstyret med de lovpligtige reflekser uanset tidspunkt på døgnet. Derudover er det en god idé, at gøre sig endnu mere synlig ved at supplere de lovpligtige reflekser med ekstra reflekser på cykel, tøj og tasker.
Lovpligtige reflekser:
Lys og reflekser – når din cykel har mere end to hjul
Når din cykel har mere end to hjul, hvilket er tilfældet ved brug af cykelanhænger, ladcykel eller halvcykel, skal der være mindst to gule reflekser på hver side af anhængeren/ladet, eller en gul refleks i hvert hjul, som kan ses fra siden. Foran skal der være to hvide reflekser og bagpå mindst to røde. Når det er mørkt, skal der desuden være mindst én rød baglygte, som sidder midt for eller til venstre bag anhængeren, og foran skal der være en forlygte.
SikkerHverdag.dk er udviklet af Børneulykkesfonden i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet.