Valg af cykel til dit barn

Valg af cykel til dit barn

Når du skal vælge en cykel til dit barn, er der mange ting, du bør være opmærksom på. Mange børn bruger deres cykel dagligt, og det kan derfor godt betale sig at finde den rigtige cykel. Her kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du køber en cykel til dit barn.

Find den rigtige cykel

Børn vokser ofte hurtigt fra deres cykler, og derfor vælger mange forældre at købe en billig cykel, fordi barnet kun kan bruge den i kort tid. Men det er ikke altid, at det kan betale sig at vælge den billigste udgave, hvis man får en cykel, der punkterer og får skæve hjul. Det kan derfor være en god ide enten at købe en god cykel, der kan sælges, når barnet er vokset fra den – eller selv at købe en brugt cykel.

3 gode råd om valg af cykel til dit barn:

  • Størrelse: Det er meget vigtigt, at cyklen har den rigtige størrelse. Den må hverken være for stor eller for lille. Barnet skal kunne nå jorden med begge fødder, når det sidder på sadlen. For større børn kan det dog være tilstrækkeligt, hvis de kan nå med én fod.
  • Udstyr: Dit barns cykel skal naturligvis have det lovpligtige udstyr. Det vil sige reflekser, bremser, ringeklokke, cykellygter og cykellås. Det kan være svært nok at lære at cykle, så undgå unødigt ekstraudstyr som gear og cykelcomputer, da det kan tage opmærksomheden fra kørslen og trafikken.
  • Støttehjul: Overvej at droppe støttehjul, men træn balancen med dit barn i stedet.

SikkerHverdag.dk er udviklet af Børneulykkesfonden i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet.