Sikkerhed ved grill og bål

Pølser på grillen og snobrød over bålet er gode ingredienser til en dejlig sommer. Men brugen af grill og bål kræver omtanke, og uden de rette forholdsregler kan sommerhyggen ende med at have alvorlige konsekvenser. Læs her om, hvordan du håndterer grill og bål, så hverken du, dit hjem eller dine børn kommer til skade.

Fortsæt med at læse

Flaskegas og brandfarlige væsker

Flaskegas og brandbare væsker som sprit, acetone, tændvæske, terpentin m.fl. udgør en brandfare i hjemmet og skal håndteres forsvarligt. Ofte er det dampene fra væskerne, som starter branden, og derfor opstår faren så snart låget skrues af. Dampene og væskerne kan antændes af bl.a. åben ild, gnister, rygning, varmeoverflader og elektriske apparater. Du kan kende brandfarlige væsker på farepiktogrammet med flammen.

Fortsæt med at læse

El-pærer

El-pærer kan også udgøre fare for brand, fordi de afgiver så meget varme, at der kan gå ild i brandbart materiale, som er tæt på. Lamper bør derfor ikke placeres tæt på f.eks. gardiner eller møbler, som er i brandbart materiale. Lamper bør desuden fastgøres forsvarligt, fordi en lampe, der er faldet ned, hurtigt kan antænde tekstiler som dyner og tæpper. Man må derfor heller aldrig dække en tændt el-pære eller lampe til med hverken papir, tørklæder og tøj m.m.

Fortsæt med at læse

Elektriske apparater

Børn er omgivet af elektrisk legetøj og elektriske apparater som tablets, bærbare computere og fjernsyn, som kan forårsage brand, hvis ikke de håndteres rigtigt. På børneværelset kan defekte opladere og overophedede batterier således være en farlig cocktail i kombination med dyner, tæpper og prinsessehimlen over sengen. Overophedede batterier kan f.eks. lede til en mindre eksplosion, og derfor bør den bærbare computer altid stå på en hård, plan overflade og ikke stå på lårene eller efterlades tændt i sofaen.

Fortsæt med at læse

Børns leg med ild

Husk, at det altid er de voksnes ansvar at sørge for brandsikkerheden i hjemmet. Som forælder og voksen er du en vigtig rollemodel, og det er vigtigt at lære dit barn, hvordan man omgås ild med respekt. Det handler ikke om at opstille en række forbud, men om at I sammen kan forebygge alvorlige ulykker ved at tale om, hvordan man omgås ild og brandfarlige ting på en hensigtsmæssig måde.

Fortsæt med at læse

Det skal du lære dit barn i tilfælde af brand

For børn kan ild virke fascinerende og spændende, og det er derfor vigtigt at lære dem, at ild også kan være farligt. Mange børn ved ikke, hvad de skal gøre i tilfælde af brand, og deres naturlige reaktion er ofte at gemme sig. Det er derfor vigtigt, at forældre har fokus på at ruste børn i at forebygge brand og lære dem, hvordan de skal reagere, hvis der opstår brand.

Fortsæt med at læse
  • 1
  • 2
Luk menu